Malerejse 2017: Akvarel kursus i Andalusien 29. okt. – 5. nov.

Malerejse 2017: Akvarelkursus i Andalusien

Akvarelkursus med Uffe Boesen 29.oktober - 5. november 2017

Vi opretter et kursus til en given dato, hvis I er en gruppe på minimum 6 personer.

Formålet med denne malerejse i sensommeren er, at du finder ro og inspiration på det skønne andalusiske Garden of lemons. Det skaber de perfekte rammer til at du kan lade dig fordybe og arbejde kreativt.

Vi vil udnytte det smukke vejr og arbejde udendørs på stedet. Vi tager på ture med skitseblok og farver i den varierede og frodige natur, der omgiver stedet. Vi vil fordybe os i kreativiteten og åbne muligheden for en kunstnerisk proces, hvor der skabes plads til ro og selvindsigt med store muligheder for at forny og øve maletekniske færdigheder.

 

Malerejse 2017: Kunstnerisk program

På kurset vil der være mulighed for at øve forskellige akvarel teknikker såsom: vådt i vådt, landskaber, hav, objekter, lys, skygge, skyer og blomster, derudover vil vi se på farvernes betydning i maleriet. Ved at øve disse teknikker får du en indføring i akvarelmaleriets tekniske muligheder og udfordringer.

Hver dag serverer husets kok spændende mad inspireret af den kulinariske palet af smage fra Middelhavet, Nordafrika og sydeuropa og vi vil nyde gode samtaler og et dejligt samvær.

Malerejse 2017 i Andalusien - Indhold:

  • trin for trin vejledning i akvarelmaling, billedkomposition og farveteknikker
  • selvstudier i Garden of lemons, samt den omliggende natur.
  • fælles billedgennemgang med feedback og forslag.
  • fordybelses og inspirationsøvelser til kunstnerisk udfoldelse.
  • dagligt præsenteres og arbejdes med forskellige kunstneriske udtryk.
  • fuld forplejning: morgenmad, frokoster, eftermiddagssnack, middage som anført i dags-programmet
  • udflugter tilbydes til naturskønne steder, kysten og GranadaAkvarel kurset henvender sig til både øvede og nybegyndere.

På kurset vil vi omsætte indtryk og stemninger til dit visuelle maleriske udtryk samt lade iagttagelse og inspiration skabe grobund for kunstnerisk udfoldelse. Derudover handler kurset om at opøve nye teknikker og færdigheder der kan bruges fremadrettet.

Hver formiddag vil du blive vejledt i forskellige akvarelteknikker og -metoder, som du kan have glæde af i løbet af dagen. Der afsluttes med fælles gennemgang af dagens akvarelmalerier alt efter ønske og behov.

Materialer – Hent PDF

Der er frit materialevalg.. fx akryl, akvarel, pastel og gouache mm. Som udgangspunkt bliver der undervist i akvarelmaling.

Uffe Boesen – Kunstnerisk underviser

Uffe_Boesen 

Siden 2013 har Uffe koncentreret sig om akvarelmaling på daglig basis, hvilket har været en rejse ind i akvarelmaleriets mange muligheder og udfordringer. Denne rejse har resulteret i en lang række forskellige kunstneriske udtryk både i det abstrakte og det figurative billedsprog.

Vil du vide mere om det kreative indhold så kontakt: Uffe Boesen tlf. 50430104 / info@uffeboesen.dk eller skriv en besked nedenfor:

Granada, Andalusien, Spanien

Garden of lemons

Malerejse 2017 i Andalusien: INFORMATION

Tag gerne din partner eller en ven med idet der tilbydes mange spændende udflugtsmål, vandreture i området eller man kan simpelt hen nyde roen og en god bog i haven og omkring poolen.

Priseksempel:

  • Kursus-afgift: 1.500 kr.
  • Overnatning på hotel i delt dobbeltværelse: 1.000 kr.
  • forplejning ifølge programmet for ugen samt afgift til garden of lemons : 3.200 kr.
  • i alt fra: 5.700 kr.
  • Du har mulighed for et enkeltværelse mod et tillæg på 500 kr.

Ikke inklusive er:

  • flyrejse og udflugter der tilbydes i løbet af ugen.
  • Vi vil gerne hjælpe med transfer mellem Malaga lufthavn og Garden of lemons t/r, (ca. 500 kr.)

Det er muligt at bo på selve garden of lemons. 
Kontakt os og hør mere om mulighederne på: gardenoflemons@gmail.com.

Skriv som det første en mail på gardenoflemons@gmail.com med dit navn, mailadresse og telefon. Så sender vi booking-detaljer etc.. Når vi har modtaget et depositum på 2.000,- kr. sender vi en bekræftelse på at du er tilmeldt kurset.

Hvis du har spørgsmål vedrørende selve kurset og materialer etc så skriv til: info@uffeboesen.dk

OBS!!! Der er begrænset med pladser, så først til mølle.

Vi glæder os til at se jer på Garden of lemons.
Uffe Boesen, Ingo Schauser og Henrik Vilain

Malerejse 2017 i Andalusien: Garden of lemons

Garden of lemons er et refugium for mennesker der søger oplevelser, ro og fordybelse i smukke omgivelser. Stedet ligger uendeligt smukt i læ af bjergkæden Sierra Nevada mellem Granada og Middelhavet tilbagetrukket fra turismens vante ruter, og her er grønt og frodigt året rundt. Det er en sanselig oplevelse at være her. Hver måned i året har sine dufte og sine farver startende med mandeltræerne i det tidligste forår.

Området Valle de Lecrin er en sand skatkiste af motiver, hvor vejret giver de bedste betingelser for at finde inspiration og udfolde sig under åben himmel. Lyset og farverne opleves med stor intensitet. Farverne stikker frem alle steder: knaldgule citroner, orange mandariner og appelsiner, en rød tomat, en violet blomme eller figen, grøn i alle nuancer og himlens skiftende blå. Men måske er det først og fremmest dette kraftige lys der skærper ens kunstneriske sanser. Store flader af landskaber i grønne citrus- oliven- og mandellunde changerer med jordens mineralske bølger i okker, gul og rød kun afbrudt af landsbyernes reflekterende hvide gavle og tårne. Cypressernes mørke lodrette nedslag i oliventræernes grågrønne filtede blad-hav.

Se mere: http://garden-of-lemons.com/da/forside/

Jardín de los limones

Spørgsmål

Har du spørgsmål vedr. kursusdelen så kontakt Uffe Boesen på info@uffeboesen.dk eller mobil 50430104 eller skriv en kort besked nedenfor.

Bliv inspireret

På kurset vil der være mulighed for at øve forskellige akvarel teknikker såsom: vådt i vådt, landskaber, hav, objekter, lys, skygge, skyer og blomster, derudover vil vi se på farvernes betydning i maleriet. Ved at øve disse teknikker får du en indføring i akvarelmaleriets tekniske muligheder og udfordringer.

Share
Translate »